RENOVATION

Dagrenovationen i vores område varetages af det fælleskommunale renovationsselskab:

Reno Djurs I/S                                    Telefontid:
Nymandsvej 11                                    Mandag – torsdag: 08,00 – 15,00�
8444 Balle                                             Fredag: 08,00 – 14,00

Tlf.: 87 59 77 77
Fax.: 87 59 77 66
CVR nr. 20217472
renodjurs@renodjurs.dk

Du kan se mere om selskabet på hjemmesiden:
http://www.renodjurs.dk/
På hjemmesiden kan du bl. a. læse om forskellige tømningsordninger, herunder tømninger af samletanke og tømningsdage. Du kan også læse om ændring af affaldsbeholderens størrelse, takster, flytning, genbrugsstationer og meget mere.
Er beholderen overfyldt, kan du købe ekstra sække i de lokale forretninger for 20 kr./sæk. Snør sækken og stil ved siden af beholderen, så tager skraldemanden den med ved næste ordinære tømning.

Reno Djurs I/S har udarbejdet en affaldsplan, der indeholder:

 

  • En kortlægningsdel, der beskriver status for affaldsområdet i kommunerne.
  • En målsætningsdel, der redegør for kommunernes overordnede målsætning på affaldsområdet.
  • En planlægningsdel med særlig fokus på de første 4 år af planperioden.

 

På Syddjurs Kommunes hjemmeside kan du læse affaldsplanen og regulativerne for affald, genbrugsstationer, dagrenovation og tømning af bundfældningstanke.

På hjemmesiden kan du indtaste din adresse og straks se og/eller downloade en kalender over tømningsdage på din vej:

Den nærmeste genbrugsstation er:

Ebeltoft Genbrugsstation Hans Winthersvej, Ebeltoft:
Mandag lukket
Tirsdag – fredag 13.00 – 18.00
Lørdag 09.00 – 18.00
Søn- og helligdage 09.00 – 18.00
OBS: Lukket 1. januar, 2. påskedag, 2. pinsedag samt 24., 25., 26. og 31. december.

Kuber til gratis aflevering af glas og papir findes på P-pladsen ved rundkørslen ved Molskroen i Lyngsbæk.

FRI PASSAGE FOR SKRALDEBILEN.

Holder du dine træer og buske på egen grund, så der er fri passage ad vejen?

Skraldemanden, der kører i området, har rettet henvendelse til bestyrelsen og bedt om, at vi foranlediger, at træer og buske langs vejene er beskåret, så de ikke rager ud over vejarealet til gene for de store køretøjer. Det er dit ansvar, at dine træer og buske er beskåret i fornødent omfang.

Er det din nabos eller genbos træer og buske, der er til gene, bør du kontakte ejeren og gøre ham opmærksom på problemet, og er han ukendt eller mangler forståelse for problemet, kan Syddjurs kommune kontaktes.

Sådan er loven (Fra Syddjurs Kommunes hjemmeside):

Hæk og hegn mod vej og fortov.

Reglerne om beskæring er et lille hjørne af vejlovens bestræbelser på at sikre trafikken og de ”bløde” trafikanters passage på fortove og langs veje. Efter reglerne er det den enkelte grundejers pligt at sikre denne frie passage.

Således skal bevoksning langs vejene holdes beskåret

Hvad skal grundejeren gøre?

Langs en ejendom, som grænser op til vej, har grundejeren pligt til at studse udhængende grene og holde beplantning opstammet. Det skal ske sådan, at der holdes en fri-højde over vejen på mindst 5,0 meter og over fortove og rabatter på 2,8 meter. Hæk eller beplantning skal være klippet ind i flugt med vejskel.

Grundejere skal beskære og klippe, så gældende regler bliver overholdt.

Det er også vigtigt at holde beplantningen klippet omkring færdselstavler, vejnavneskilte, vejbelysning og lignende. Det er nemlig indirekte til gene for færdslen – og forringer trafiksikkerheden, hvis beplantning helt eller delvist dækker for skilte og lamper.

Oversigtsarealer

Tinglyste oversigtsarealer
Grundejere, der har tinglyste oversigtsarealer ved vej, skal sørge for, at eventuel beplantning på arealet ikke bliver over 80 cm højt.

Hvad kan kommunen gøre?

Kommunen kan som vejmyndighed gribe ind, hvis

∙ der opstår væsentlige gener for færdslen eller oversigten på vejen/fortovet,
∙ grundejeren ikke overholder reglerne om beskæring,
∙ der kommer en klage over manglende beskæring og gener som følge heraf.

Hvis grundejeren ikke har udført sine forpligtelser, kan kommunen udføre arbejdet for grundejerens regning.

Vil du vide mere?

Reglerne om vedligeholdelse af beplantning (og hegn) langs veje findes i lov om offentlige veje (§ 103, stk. 2), i lov om private fællesveje (§ 47) og i lov om hegn (§ 11, stk. 1).

Se Syddjurs Kommunes affaldsplan 2009 – 2020 her: